Psykoterapi og coaching for unge over 18 år.
Hvis du mærker pres, uro eller tvivl på dig selv, er du ikke alene — og du behøver ikke finde ud af det hele selv.
Her får du et rum, hvor vi tager udgangspunkt i dig og det, der fylder i dit liv lige nu. Sammen arbejder vi med at få mere ro på tankerne, styr på følelserne og større tro på dig selv.
Kæmper du med præstationspres, stress, angst, overtænkning eller lav selvtillid. Måske føler du dig bare usikker eller fastlåst. Uanset hvad, kan vi arbejde med det.
Målet er, at du lærer dig selv bedre at kende, står mere sikkert i dig selv og kan træffe valg, der faktisk passer til dig — ikke kun til forventningerne omkring dig.
Du er god nok. Også mens du er i gang med at finde din vej. Jeg hjælper dig med at få mere ro på tankerne, mindre pres indeni og større tro på dig selv. Sammen arbejder vi med det, der fylder — så du bedre kan forstå dine reaktioner og finde nye måder at håndtere dem på.
Du skal ikke sammenligne dig selv med andre, men opdage dig selv – og være dig selv. Du har masser af potentiale. DU er nok.
Der er virkelig mange krav i dag — og oplever du, at du selv skal finde den rigtige vej, træffe de rigtige valg og helst lykkes med det hele på én gang. Så kan det føles tungt, selvom det kaldes “mulighedernes tid”.
Du kan let komme til at føle, at du skal præstere på alle fronter: klare dig godt i studie eller arbejde, have styr på dit sociale liv, se rigtig ud, være til stede for andre — og samtidig have retning på fremtiden.
Men livet er mere end krav og forventninger. Mere end det, du føler, du skal leve op til.
Og sociale medier gør det ikke lettere. Her bliver du hele tiden præsenteret for andres højdepunkter — og det kan trigge sammenligning og følelsen af ikke at være nok eller være bagefter.
Hvis du kan genkende det pres, giver det god mening — og det er noget, vi kan arbejde konkret med.
Og netop de sociale medier er blot med til at forværre presset på dig, for der bliver du oven i købet bombarderet med billeder og opslag, hvor du konstant kan sammenligne dig med andre.

For det første viser sociale medier sjældent hele virkeligheden. De fleste deler highlights — ikke tvivlen, pauserne og de svære dage. Derfor kan det hurtigt give et skævt billede, hvis du sammenligner dit eget liv med andres opslag.
Det kan sætte gang i negative tanker om dig selv og få dig til at føle, at du ikke slår til. Dine tanker må gerne støtte dig — ikke spænde ben for dig. Det kan du læse mere om her Det kan du læse mere om her.
Det handler ikke om at sammenligne dig selv med andre, men om at opdage dig selv – og være dig selv. Du har masser af potentiale.
Dine styrker, din måde at tænke på og det, du bringer ind i relationer, har værdi. Vi mennesker er forskellige — og det er netop det, der gør fællesskaber stærkere og mere levende.
Jeg hjælper dig med at få øje på dine styrker og de kvaliteter, der er helt dine — så du kan stå mere sikkert i dig selv og se på dig selv med større respekt og ærlighed.
Hvis du vælger et forløb hos mig, tager vi udgangspunkt i det, der er vigtigt for dig. Vi arbejder med det, du gerne vil ændre eller styrke — så du får mere energi, mere overskud og en hverdag, der føles bedre at være i.
Jeg arbejder holistisk og med det hele menneske og altså også med helheden af psyke og krop.
Med min psykoterapi, hvor jeg arbejder holistisk, vil jeg som det første i terapi- og coachingforløbet arbejde med årsagen til dine udfordringer. Det gør jeg ved kigge på og observere dit kropssprog og de signaler, der kommer fra din krop.
Kroppen husker nemlig alt det, du har oplevet. Også selv om du måske tænker: Det husker jeg ikke. Din krop husker alle oplevelser, og de lagres i din underbevidsthed. Det er netop derfor, at jeg arbejder med kroppen og bruger din krops signaler og kropssprog til at vise og fortælle mig helt præcist hvilke tanker og følelser, der foregår i dig – i din psyke og krop.
Dine tanker er et vanemønster og en programmering
Når dine tanker betegnes som vanemønstre, så handler det kort forklaret om, at tanker, der minder om hinanden, tilsammen danner nogle mønstre, der bliver udgangspunkt for dine handlinger. På den måde bliver det mere overskueligt at finde frem til, om dine tankemønstre arbejder for eller imod dig.

Har du mange negative tanker og selvbebrejdelser, vil det give dig negative følelser og ende i en adfærd eller handling, som muligvis ikke er så hensigtsmæssig for dig. Det kan også påvirke din krop, og give kropslige symptomer og manglende energi. Du kan føle dig fastlåst og handlingslammet.
I min terapi og coaching hjælper jeg dig med at blive bevidst om hvilken indre dialog, du har, og hvad du tænker om dig selv. Det er en effektiv måde at sætte dig i stand til at mestre og ændre dine tankemønstre, så du herved mærker positive følelser og agerer på baggrund af dine positive følelser og tanker.
Tanker og følelser hænger sammen, og når du bebrejder og kritiserer dig selv (og andre), resulterer det i smertefulde følelser og i en negativ påvirkning i både psyke og krop.
Al forandring handler om at slippe de negative mønstre, der holder dig fast, og finde tilbage til dig selv på en måde, der føles tryg og god.
Det betyder, at du kan mærke mere ro, glæde og lethed — og få adgang til de sider af dig, der gør dig stærk og unik: kærlighed, empati, humor, energi og alt det andet, der allerede er i dig.
Problemstillinger som jeg kan hjælpe dig med gennem psykoterapi og coaching:
Jeg opdeler problemer i 3 grupper, som på mange områder overlapper hinanden. Grupperne handler henholdsvist om selvværd, angst og sociale relationer.
Problemer indenfor selvværd
- Lavt selvværd
- Utilstrækkelighed
- Usikkerhed
- Selvkritik
- Perfektionisme
- Ensomhed og alenefølelse
Problemer inden for angst
- Angstsymptomer
- Stress
- Indre uro
- Depression og tristhed
- Præstationsangst og eksamensangst
Problemer inden for sociale relationer
- Udfordringer socialt og i familien
- Kropslige (atypiske) reaktioner, som fx det at føle dig ude af dig selv
- Sammenligner dig selv med andre
- Kærestesorger
Jeg har mange års erfaring som psykoterapeut og coach og har hjulpet mange unge, der har haft det svært med stress, præstationspres, lavt selvværd eller andre udfordringer i hverdagen.
Hos mig kan du trygt tale om det, der føles svært at dele med familie eller venner, og få støtte til at finde ro, overskud og bedre balance i dit liv.

Jeg tilpasser et terapi- og coachingforløb, så det netop passer til dig og din problemstilling. Det har den fordel, at du dermed kan rustes til at blive bedre til at håndtere ungdomslivets udfordringer på måder, der er hensigtsmæssige for dig. Derved kan du få din glæde, positive holdning og livskvalitet tilbage.
Du kan få 1:1 sessioner både fysisk og online.

