Når du går i terapi hos mig, arbejder jeg ikke kun med dine tanker – jeg arbejder med hele dig. Jeg kombinerer psykoterapi og hypnoterapi, fordi psyke og krop hænger uløseligt sammen.
Det betyder, at vi ikke behøver at tale os igennem alting. Jeg bruger kroppens signaler – fx kropssprog, spændinger, vejrtrækning og små reaktioner – til at forstå, hvad der reelt foregår i dig.
Din krop fortæller langt mere, end du måske selv er klar over. Den hjælper mig til at forstå, hvor der kan være en ubalance, chok eller gamle mønstre, som kan skabe blokeringer og holde dig fastlåst.
Fordelen for dig er:
- Du behøver ikke kunne forklare alting med ord
- Du kan slappe af og lade kroppen “tale”
- Vi kommer hurtigere ind til kernen, uden unødvendig snak
Jeg arbejder ud fra princippet “Keep it simple”. Forandring behøver ikke at være tungt og kompliceret. Når jeg læser din krops signaler og stiller de rigtige spørgsmål – finder vi sammen hurtigt vej ind til det, der skaber dine udfordringer i dag.

Mange af de mønstre og reaktioner, du kæmper med i dag, stammer ofte fra gamle oplevelser hvor du oplevede en følelse af angst, afvisning, svigt, vrede, eller lignende som din krop stadig husker.
Det kan være:
- At du reagerer voldsomt i bestemte situationer – uden at forstå hvorfor
- At du bliver ramt af uro, frygt eller vrede, selv når det ikke føles logisk
- At du ved noget med dit hoved, men kroppen reagerer modsat
Jeg arbejder ud fra en positiv og effektiv terapiform uden overflødig snak, med fokus på dit kropssprog, og hvad du mærker i kroppen. Jeg arbejder ud fra en holistisk tilgang – det hele menneske.

Det skaber hensigtsmæssige, varige og gode resultater at arbejde med både psyke og krop i forbindelse med psykoterapi. Det vil sige, at når du bruger mig som psykoterapeut, hjælper jeg dig til at opnå en forandring af de uhensigtsmæssige tankemønstre og indgroede forestillinger, som du har om dig selv.
Når vi arbejder med både psyke og krop, skaber vi dybe og varige forandringer. Du får nye handlemuligheder, mere ro – og en stærkere fornemmelse af, hvem du egentlig er.
Det er ikke fordi, der er noget galt med dig – det er din kloge krop, der prøver at fortælle dig noget.
Klar til at tage første skridt?
Jeg tilbyder en gratis, uforpligtende introsamtale på 30 minutter, enten over telefonen eller i min klinik. Her kan du blive klogere på og mærke, om jeg er den rette til at hjælpe dig videre.
Du skal ikke kunne forklare alting – du skal bare være nysgerrig på forandring.
Kærligst Louise


Lær at sige NEJ